S. Pietro i Rom
4. januar 1446
Tryk: Act. Pont. III 139 nr. 1876. (Afskrift efter Reg. Lat. 423 f. 122r-24r).
Eugenius osv. til sine ærværdige brødre biskopperne af Ribe og Odense og sin elskede søn provsten for kirken i Lübeck hilsen osv. Den romerske pave holder i sin omhyggelige omsorg for kirkernes og alle klostrenes tilstand samvittighedsfuldt øje med, at den bevares i overensstemmelse med hyrdegerningens embedspligt, og han ændrer og forandrer tilstanden, sådan som han ser, at det i betragtning af personers, tiders og steders beskaffenhed på fordelagtig vis fremmer forøgelsen af gudstjenesten og overholdelse af religionen i Herren.
Efter at det nemlig i sin tid på vegne af vor allerkæreste søn i Kristus den daværende, berømte kong Erik af Danmark blandt andet er blevet fremstillet for os, at i munkeklostret Nørrekloster, også kaldet Glenstrup, og i Vor Frue nonnekloster i Randers af Benediktinerordenen i Århus stift reglen for klosterdisciplin og klosterlivets sømmelighed af flere af deres medlemmer var blevet fuldstændig tilsidesat, at gudstjenesten i det hele taget blev mere og mere træg, og at der på de egne var opstået flere skandaler, fordi nogle af disse personer havde ført et forbryderisk løssluppent liv og på ingen måde var veget tilbage fra at begå alvorlige forseelser, og at disse klostre lå under for den skam at være forladte og forfaldne, og deres gods og ejendom var blevet solgt og afhændet til alle sider, og bygningerne var på nippet til at falde sammen, og at støtten i enhver anordning ikke ville holde stand, med mindre der i Nørrekloster, i hvilket der udover tre af dets munke, der ligeledes opholdt sig andetsteds, og i Vor Frue Kloster, i hvilket der ikke var én nonne tilbage, blev indsat skud af en anden orden, og disse klostre for fremtiden blev støttet af en værnende forbedring,
og efter at der på vegne af nævnte konge, der forsikrede, at han nærede en enestående hengiven kærlighed til Kartheuserordenen og dens medlemmer, og at kongen selv tilbød gavmildt at række en hjælpende hånd, hvis den førnævnte Kartheuserorden indsattes i de samme klostre, var blevet ansøgt om, at vi ville anse det for værdigt at sørge for disse ting med det bedste middel,
så har vi i et andet brev blandt andet pålagt vore ærværdige brødre biskopperne af Ribe, Odense og Viborg som befaling uden at nævne dem ved navn, at de, én eller to af dem, på vor myndighed skulle orientere sig om alt det ovennævnte både i detaljer og alle omstændighederne, og at de helt skulle undertrykke og ophæve Benediktinerordenen og dens derværende rettigheder, hvis de ved en sådan orientering fandt, at det forholdt sig sådan, og at de tillige skulle overføre de tre føromtalte munke til andre klostre eller stiftelser af den samme eller andre ordener, i hvilke de kunne finde velvillige modtagere, og at de for evigt skulle overdrage og hjemle både Vor Frue Kloster, hvis kirke er sognekirke, og det i Nørrekloster med alle deres rettigheder og tilliggender med undtagelse af selve kirken til Kartheuserordenen og dens føromtalte medlemmer til beboelse og brug, og at de tillige skulle indsætte føromtalte Kartheuserorden i det nævnte Nørrekloster, og sørge for, træffe bestemmelser om og udføre alt og hver enkelt af de ting, som med hensyn til det ovennævnte på en hvilkensomhelst måde var nødvendige eller nyttige, sådan som det beskrives udførligere i det samme brev.
Men senere, som en ansøgning, der for nylig blev forelagt os på vegne af vore elskede døtre i Kristus' abbedisse Anne og hendes søstre og vor elskede sønners generalkonfessor Niels Jakob (eller Jakobsen?) og hans brødre i Augustinerordenen kaldet Den hellige Frelsers orden i Maribo Kloster på Lolland i Odense stift, indeholdte, skred Navne, biskoppen af Odense, god ihukommelse, til den lovmæssige fuldbyrdelse af det samme brev, og undertrykte og ophævede med dets kraft Benediktinerordenen i de nævnte klostre, fordi han fandt, at det således beskrevne var sandt, og han overdrog og hjemlede for evigt de førnævnte klostre, det i Nørrekloster og Vor Frue Kloster, med alle deres ovenfornævnte rettigheder og tilliggender med undtagelse af selve kirken til Kartheuserordenen og dens føromtalte medlemmer til beboelse og brug, og indsatte tillige føromtalte Kartheuserorden i selve Nørrekloster,
og dernæst besad en del medlemmer af den samme Kartheuserorden, der havde opnået de føromtalte klostre, det i Nørrekloster og Vor Frue Kloster, efter at have opnået den overdragelse og hjemmel, dem fra da af igennem et stykke tid med billigelse fra føromtalte konge og prælater og mange andre personer på de egne, og den nævnte konge ydede anseelig bistand til de samme personer af Kartheuserordenen til reparation af selve klostret i Nørrekloster, og han skænkede dengang udtrykkeligt besiddelser kaldet Tjæreby og Tjærebyvang med alle deres tilliggender til forøgelse af det samme kloster i Nørrekloster,
og derefter, da de førnævnte personer havde forladt klostret i Nørrekloster og Vor Frue Kloster og deres gods og besiddelser, idet de da så, at de ikke kunne bo bekvemt i dem på grund af den for dem uvante beboelse i de egne og vanskelighed ved sproget dér, og fordi disse klostre, det i Nørrekloster og Vor Frue Kloster, var mindre egnede som boliger for Kartheuserordenen, og en del, der gav sig ud for at være munke af den nævnte Benediktinerorden, havde trængt sig ind i det føromtalte kloster i Nørrekloster uden at nogen retmæssig og kanonisk adkomst støttede dem dertil, og fra da af havde holdt det besat gennem flere år, således som de stadig gør, så gav de føromtalte medlemmer af Kartheuserordenen afkald på de utilbørligt besatte, nævnte klostre, det i Nørrekloster og Vor Frue Kloster, med alle deres rettigheder og tilliggender samt besiddelserne, der som sagt var blevet givet til dem af kongen, og de overdrog dem til personerne i det samme Maribo Kloster til grundlæggelse af ét kloster af den nævnte Augustinerorden kaldet Den hellige Frelsers orden, og tillige tog abeddisse Anne og hendes søstre og Niels og hans førnævnte brødre imod samme overdragelse, og tillige opnåede de, at førnævnte afståelse blev billiget og godkendt af vor allerkæreste søn i Kristus, den berømte kong Kristoffer af Danmark, sådan som det beskrives mere udførlig i det nævnte brev og i de derom affattede officielle dokumenter.
Derfor blev der på vegne af de samme, abbedisse Anne og hendes søstre og konfessor Niels og hans brødre, ydmygt ansøgt om, at vi ville anse det for værdigt af apostolisk godgørenhed at sørge for disse ting på hensigtsmæssig måde.
Vi, der for længe siden blandt andet har besluttet, fastsat og foreskrevet, at, hvemsomhelst, der bemægtiger sig ejendom, som en anden fredeligt har besiddet et år, ved sin bemægtigelse har pligt til at nævne besidderen, hans rang og værdighed, hvor mange år han har været besidder, og et konkret sagforhold, hvoraf det klart fremgår, at der ikke tilkommer besidderen nogen ret, og som ikke har sikker efterretning om ovennævnte, men er velvilligt indstillet overfor ansøgningerne fra så mange af kongen af Danmarks fornemme, som også bønfalder os om dette, betror derfor gennem apostoliske skrivelser til jeres skøn, at I, eller én eller to af jer, hvis og når I efter at have indkaldt de nævnte personer, som giver sig ud for at være Benediktinermunke, og andre, som bør stævnes, på retmæssig vis har fastslået, at det forholder sig som sagt ovenfor, på vor myndighed ved under navnet "Mariager" at grundlægge eller oprette, styre og lede i overensstemmelse med klosterreglerne for dette Maribo Kloster og klostret i Vadstena af samme Augustinerorden kaldet Den hellige Frelsers orden i Linköping stift og den hellige Birgittas privilegier og vedtægter skal sørge for til evig tid at overdrage, hjemle og overgive Nørrekloster og Vor Frue Kloster og alt det øvrige førnævnte gods med alle de skænkede besiddelser og deres øvrige rettigheder og tilliggender, efter at denne Kartheuserordenen i dem først er fuldstændig undertrykt og ophævet af jer, til førnævnte Maribo Kloster og dets medlemmer som ét kloster af den samme Augustinerorden kaldet Den hellige Frelsers orden til evige brug og bolig for dens medlemmer, idet I egenhændigt eller gennem én eller flere andre indfører abbedissen, søstrene, konfessoren og føromtalte brødre eller deres prokurator i deres navn i legemlig besiddelse, nemlig af Nørrekloster og Vor Frue Kloster, og styret af dem og administrationen af førnævnte gods, besiddelser, rettigheder og tilliggender, og forsvarer dem efter at have befriet dem for dem, der giver sig ud for at være Benediktinermunke, og hvad der ellers findes af uretmæssige indehavere, og bevirke, at abbedissen, søstrene, konfessoren og brødrene således i fred kan besidde og nyde gavn af ejendommen, idet I <med udelukkelse af appel> tvinger dem, der handler herimod, med kirkens straf uanset vor førnævnte og tillige vor forgænger pave Bonifacius VIII's, salig ihukommelse, fastsatte vilje og bestemmelse, i følge hvilke der udtrykkeligt er forbud mod, at man stævner nogen udenfor hans by og stift undtagen i særlige tilfælde og i dem ikke udover en dagsrejse fra hans eget stifts grænse, og at dommere udsendt fra det apostoliske sæde vover at føre proces mod nogensomhelst udenfor den by eller det stift, som de er udsendt til, eller overdrage det til en eller flere andre på deres vegne, og andre apostoliske love og forordninger samt alle de vedtægter og den sædvane, der gælder for de førnævnte klostre og ordener, og som måtte tale derimod, selvom de er bestyrket med ed, apostolisk bekræftelse eller enhver anden be<fæstel>se, eller hvis det fra det samme sæde er blevet bevilliget de føromtalte personer, der giver sig ud for at være Benediktinermunke, eller alle mulige andre i fællesskab eller hver for sig, at de ikke kan belægges med interdikt, suspenderes eller ekskommunikeres eller stævnes udenfor bestemte steder (certa loca, måske 'bestemte stiftelser'), med mindre de udførligt og ordret kan henvise til en sådan bevilling givet i et apostolisk brev.
For hvis det træffer sig, at førnævnte overdragelse, stadfæstelse, overgivelse og indsættelse sker med dette brev, så bevilliger vi uanset vedtægter og sædvane samt apostoliske love og alle mulige andre forhindringer med apostolisk myndighed og med dette brev de medlemmer af Augustinerordenen kaldet Den hellige Frelsers orden, som til enhver tid bor i det kloster, som således skal nygrundlægges, at de helt og aldeles frit kan besidde og nyde gavn af alle og hvert enkelt privilegium, bevilling, immunitet, frihed, fritagelse og <gunstbevisning>, som er indrømmet og måske bør indrømmes førnævnte Maribo og et hvilketsomhelst andet kloster eller stiftelse af den nævnte Augustinerorden kaldet Den hellige Frelsers orden.
Givet i Rom i Skt. Peter i vor Herres inkarnations fjortenhundredeogfemogfyrretyvende år på den fjerde januar i det 15. (embeds)år.