Uddrag af MARIAGER KLOSTER, birgittinerordenen og bygningshistorien

BULLEN DER ÆNDREDE..

Denne bulle er en virkelig øjenåbner for den, der vil have et indblik i senmiddelalderens måde at håndtere ejendomsoverdragelser på. Bullen kaster i den grad lys over al den ballade, der verserede i Jylland såvel før som efter oprettelsen af Mariager kloster

BULLEN, DER ÆNDREDE HISTORIENS GANG

 

Det vil næppe være ganske fair over for den tabende part i den langvarige strid om Mariager klosters besiddelser alene at støtte sig til bullen, hvori pave Eugen 4. i januar 1446 skærer igennem og underkender såvel benediktineres og karteuseres som andres krav på tidligere besiddelser i Vor Frue kloster i Randers og Nørrekloster i Glenstrup. Men sådan gør man på den tid, da, paven lader disse ejendomme overgå til birgittinerne i Maribo til grundlæggelsen af Mariager kloster.

Maribo kloster på Lolland, der er moderkloster til Mariager, synes sammen med et par danske konger at være den part, pavestolen har direkte dokumentation fra. Da hele forhistorien oprulles i teksten inden pavestolen i bullen skrider til godkendelse af Mariager kloster, kan bullen derfor være et sagligt udgangspunkt for en beskrivelse af Mariager klosters tilblivelse.  Det er samtidig et glimrende eksempel på den tids jura, hvor man med livrem og seler og trusler om bål og brand udøver den tids overvældende kirkelige magt.

Jeg havde længe undret mig over, hvorfor der i resten af 1400 tallet verserede talløse retssager mellem klostret og enkeltpersoner om ejendomme, der tilhørte Mariager kloster , der netop var oprettet. Da det endelig efter ca. 10 års forgæves forsøg lykkedes at få den gamle minuskellatin oversat, viste bullens kronologiske sagsfremstilling ganske tydeligt de stridigheder, der herskede mellem de toneangivende kredse i østjysk adel. Benediktinervennerne contra birgittinervennerne. Familier, der gennem slægtled havde givet jordegods til benediktinerne i Randers og Glenstrup følte sig snydt og ville have jordene tilbageskødet. Men da Mariager kloster havde det privilegium at kunne ansætte dommeren i den birkeret, der afgjorde tvisterne, må man gå ud fra, at de fleste sager faldt ud til klostrets fordel.


 læs mere i MARIAGER KLOSTER, der er i handelen, eller spørg på biblioteket.
Mariager kirke 530 år senere. Foto Per Sloth Carlsen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.11 | 02:13

til lykke med resultatet

...
23.11 | 18:58

Kunne godt tænke mig at vide noget mere om klostrets besiddelser, specielt Kongsvad Mølle gerne den aller tidligste historie fra ca. 1100-1400

...
26.10 | 08:13

Jeg blev meget optaget af Birgitta, da jeg jeg tilfældigt fik PSC´s første bog i hånden og skrev stor opgave til HF-examen i religion og fik et 13-tal.

...
09.10 | 19:29

Fandt din hjemmeside lidt tilfældigt. Hilsen søren og helle

...
Du kan lide denne side