"MARIAGER KLOSTER birgittinerordenen og bygningshistorien", som jeg oprindelig skrev i 1983, er udkommet i ny opsætning og opdateret med alt det, der siden er kommet til.
Du kan finde den i boghandelen og hos forlaget: BIRGITTAFORENINGEN I MARIAGER v. Helga Iversen, Møllebakken 5, 9550 Mariager. Tlf. 98522441
Her er et udpluk:
MARENSBORG OG BYEN LUNDDAL
Den mundtlige overlevering om MARENSBORG har levet i folketraditionen i Mariager indtil moderne tid. Da jeg var ny i byen omkring 1970 blev det fortalt at.: ”Før klostret var der noget der hed Marensborg”. Længere var denne mundtlige oplysning ikke. Men når den har klaret sig så sejlivet gennem århundreder, må der være et eller andet om snakken, et gran af sandhed i den. I 1980’erne blev der foretaget en række undersøgelser mellem klostret og kirkens tårn. Gravninger viste, hvad man allerede vidste fra undersøgelser i 1930’erne, at der findes murværk af munkesten nede under klosterfundamentet og at dette når over til og tilsyneladende ind under kirkens tårn. Under kirkens p-plads ligger der rester efter klostrets vestfløj, og under disse også rester af noget endnu ældre byggeri. Formentlig avlsbygninger til en tidligere gård.
Birgittinerne påbegyndte aldrig et klosterbyggeri på bar mark, man tog udgangspunkt i en eller anden form for tilskødet ejendom. Har vi derfor her ejendommen, som de første klosterfolk har etableret sig i, og som i en lang årrække, inden klostrets officielle birgittinernavn blev besluttet, har heddet ”Marias borg” eller ”Marensborg”, som det siden på jysk er blevet til i folkemunde?
Gården, der lå på stedet før klostret er ikke umiddelbart knyttet til et navn, men et bud kan være, at der er tale om den ejendom i Mariager, som ’den gode giver’, landsdommeren, Thord Deign, sammen med meget andet jordegods testamenterede til Glenstrup kloster i 1300-tallet. Denne gårds navn var ”Lunddal”. Hvornår gården reelt er overdraget til birgittinerne kan der kun gisnes om, men det kan godt have været en del år før 1446.
Da der er tale om en gård bygget af munkesten, har Lunddal i så fald ikke været nogen rønne, men sikkert den største gård i den lille by ved fjorden.
”Mariager” har været mere eller mindre beboet siden oldtiden. Lokaliteten har været en central og strategisk placering ved fjorden for et høvdingesæde. Sognekirken St. Peder, hvis rester findes under Egepladsen, var et 1200tals byggeri af munkesten. Der har derfor været en ikke ubetydelig bymæssig bebyggelse allerede på den tid. Byen har derfor haft et andet navn før klostertiden. Det er derfor nærliggende at drage den slutning, at byen har haft samme navn som den dominerende gård. Navnet Lunddal knytter sig fortsat til det dalføre vest for byen, ad hvilket jernbanen løber ned fra Svendstrup til Mariager fjord. I fjorden er der også er en grund med navnet Lunddalstørven. Den hypotese, jeg fører i marken er derfor, at Mariager inden klostertiden har haft navnet ”Lunddal”.