Det med dagbog er dels noget, der hører min letfærdige ungdom til ( læs uddrag i bogen MENS ISEN SMELTER, der udkom i november 2010) dels noget jeg her i moden/overmoden alder ikke kunne drømme om at ville forurene mine sagesløse omgivelser med. Et indblik i et menneskes kaotiske tankegods, når dette er hastigt på vej mod støvets år, vil dels være sindsoprivende dels ufatteligt skræmmende over for udsigten til aldringens tyngde for yngre, uprøvede medmennesker, der selv har en forventning om at blive så gamle.
Min kone er den der bedst kender mig. Hun har en frygtindgydende hukommelse og en lommekalender, hvori hun i en for andre ulæselig kode noterer alt i vores fælles liv. Hun kan næsten svare på alt.
Indynd dig derfor hos denne uvurderlige kilde, dersom du finder det umagen værd.
Salute
Per